To husdyr skiller sig ud fra mængden, når det drejer sig om at gå fra domesticeret tamdyr tilbage til rendyrket vilddyr. Det ene dyr er tamkatten, som nedstammer fra den nordafrikanske vildkat (Felis libyca) og junglekatten (Felis chaus). Det andet dyr er geden, som stammer fra de vilde geder i Sydvestasien og fra Østeuropa.
Disse to arter omdanner sig i løbet af få uger fra at være fredelige husdyr til at blive mestre i at overleve i naturen. De vænner sig hurtigt til at klare sig blandt andre vilde dyr og kan konkurrere om føden, på lige fod med resten af de dyrearter som findes.
De ældste beviser på at katten har været holdt som husdyr findes i 4000 år gamle ægyptiske skrifter, mens geder menes at være brugt i husholdningerne så langt tilbage som for 8000 år siden. Som en lille kuriositet skal det nævnes at katten menes at være det eneste tamdyr, som frivilligt har sluttet sig til mennesket.
Men katten gik en grusom tid i møde da kristendommen kom til Norden i slutningen af vikingetiden. Eftersom katten både var heksens følgesvend og Frejas gode ven, blev den et af de symboler på den gamle religion, som nu skulle udryddes. I middelalderen blev katten set som Djævlens budbringer, et ondsindet væsen, der skulle dræbes.
Under Hekseforfølgelserne, der bredte sig i Europa i 1500-1700-tallet, blev især sorte katte brændt på bålet sammen med heksene. Ironisk nok ved man nu at pestepidemierne netop skyldtes katteforfølgelserne, eftersom pest overførtes med rottelopper. Rotten havde mistet en naturlig fjende og spredte den sorte død ud over Europa.
Sideløbende med at katten var et jaget dyr, havde den en særstatus ombord på de skibe som skulle fragte mad mellem kontinenterne. Den blev brugt som rottefælder og var stærkt medvirkende til at forrådene nåede sikkert frem. Skibskatten var derfor en yndet rejsefælle, som blev værdsat af både søfolk og landkrabber.
Geden levede et forholdsvis stille liv, mens den leverede både mælk, kød og skind til sine ejermænd. Senere blev mohairgeden en vigtig kilde til tøj, eftersom dens hårlag kunne benyttes til luksusstrikvarer.
Men i lighed med katten blev geden udsat for en hetz fra de kristne som kom til Nordeuropa.
Eftersom geden havde været Thors faste følgesvend når han kørte rundt på himlen i en kærre for at lave tordenvejr, blev dyret lagt for had af de kristne korsfarere der kom til Nordeuropa.
Da heksejagterne satte ind i 1500-1700-tallet, sagde man at heksene mødtes for at tilbede Djævelen, i skikkelse af en gedebuk. Kort sagt var geden et ondt dyr, som man skulle holde sig fra.
Til trods for sit blakkede omdømme blev geden ved med at være en del af husholdningerne. Det nøjsomme dyr kunne spise både græs, bark og brændenælder, og den kunne fordøje næsten alle former for planter.
Desuden kunne selv fattige mennesker holde geden som husdyr, da den ikke krævede masser af plads og samtidig kunne klare sig i meget tørre områder, hvor andre husdyr ikke trivedes. Så uden gederne ville mange fattige børn være døde af sult.
Ligesom geden havde katten også steder hvor den blev værdsat. Allerede i det syvende århundrede fik katten særstatus på Den Arabiske Halvø, da Islam opstod.
En af de væsentligste årsager til kattens popularitet findes bl.a. i den islamiske tradition, hvor det fortælles at profeten Mohammed en dag skulle til bøn, men fandt en af sine katte sovende på sin kappe. Da han syntes det var synd at vække den, klippede han i stedet det stykke af kappen, som katten lå på. Da Mohammed kom tilbage fra bøn, bukkede katten som tak for hans hensynsfuldhed.
Så til trods for at både geden og katten er blevet slået i hartkorn med Djævelen, har de bevaret deres status som nyttedyr og husdyr. De er blevet jagtet eller lagt for had af religiøse grupperinger, som har brugt dem i deres skræmmekampagne, men er vedblevet med at være en vigtig kilde til befolkningernes overlevelse op igennem historien.