Hykleri - Puds glorien Fister Løgsovs

Ti eksempler på hykleri:

1. At kalde sig autonom, når man i virkeligheden blot er en forvirret teenager fra Hellerup. Det er altid nemt at kaste sig ud på dybt vand, når ens forældre står klar med net og redningskrans.

2. Opportunister er intet andet end principløse hyklere der følger deres egne interesser, mens de har travlt med at tydeliggøre hvor uselviske de er.

3. Når mennesker, efter forgodtbefindende, krydser skellet mellem de normer som de giver udtryk for at de baserer deres liv på, og de normer som de reelt handler efter og føler sig bundet af, kommer dobbeltmoralen til at gennemsyrer deres tankesæt.
“But I want to say one thing to the American people. I want you to listen to me. I'm going to say this again: I did not have sexual relations with that woman, Miss Lewinsky. I never told anybody to lie, not a single time; never. These allegations are false. And I need to go back to work for the American people. Thank You.”

4. At kalde sig venstreorienteret anarkist, samtidig med at man holder omsætningen på McDonalds oppe ved at guffe deres burgerer og pommes fritter hver eneste nat.
Hvornår er det blevet god stil at støtte multinationale selskaber, mens man opfordrer til at bekæmpe de kapitalistiske dele af samfundet? Det viser bare, at der er en pervers dynamik i økonomien. Homo Hypocrita!

5. Når individet opnår glæde ved at glæde andre er det ofte forbundet med et forvrænget identitetsbillede, hvor giveren lader sig overmande af sin egen altruistiske tilgang til det ”stakkels offer”. Det kalder man også egoisme. Tør øjnene, din skinhellige satan!

6. At hengive sig til forbrugerfanatisme, hvor de flimrende mantraer fra logoernes slagskygge lokker med manipulerende budskaber. Købe varer! Bruge varer! Smide varer væk! Købe varer! Længsel efter det nyeste Bling-bling.får os til at marcherer efter markedernes mantraer.
Hvordan kan hellige udtalelser om at få anstændigheden ind i miljøpolitikken harmonere med det enorme overforbrug som vi udsætter kloden for?

7. Enhver form for religiøs fanatisme er rendyrket hykleri. Når rigide doktriner bliver en besættelse er der ikke langt til hjernevask, hvor man lader sig styre af en totalitær autoritet, en naiv fascisme eller en form for obskur astrologi. Eller trækker i dumdristige jakkesæt og prøver at lægge planer for ting der allerede er sket, og kalder det politik eller religion.

8(Apropos). Ultra-ortodokse jøder, der larmer op i Jerusalems gader og forsøger at provokere mest muligt, ved at forulempe den moderate og mere fredssøgende del af befolkningen.
Yderligtgående kristne militser der opfordrer til raceuroligheder og væbnet kamp, mens de modarbejder homoseksualitet og retten til fri abort, som de ser som store synder.
Ekstremistiske islamister, der ønsker et kalifat og har opfundet ordet ”legitime martyrhandlinger”, som de bruger hver gang de har fået overtalt et stakkels menneske til at blive selvmordsbomber, for en ellers håbløs sag.

De tre ovennævnte grupperinger frygter verden, og alle deres spørgsmål om mening og bestemmelse kan ikke stilles til eksistensen. Den er sin egen mening. Eksistensen er indiskutabel, fordi det er den der stiller spørgsmålet.

9. Skinhellige personer der benægter at mennesket oftest opfører sig på moralsk dobbelttydige måder, så det ikke er nemt at sige om det vi gør er rigtigt eller forkert. A puro fonte defluit aqua pura.

10. Nikkedukker uden nogen selvstændig vilje, der har travlt med at afstemme deres holdninger med flertallets. Fremfor at tænke, føle og tale i overensstemmelse med egne ønsker, holdninger og vurderinger.