Hver gang en dansker dør, bliver cirka 400 opdrættede svin slået ihjel i. Slagterierne tømmer omkring 8.500 grise for blod i timen. Det er 140 i minuttet, eller to en halv gris i sekundet. Dermed bliver fortællingen om flæskestegen, mørbraden og landets succesrige eksporteventyr også en historie om en virkelighed vi ofte fortrænger. En historie om død.
§ 49. Ved bedøvelse af svin med kuldioxid skal kuldioxidkoncentrationen være mindst 70 volumenprocent.
Stk. 4. Svinene skal anbringes i gondoler eller containere på en sådan måde, at de kan se hinanden og transporteres ind i gassen inden 30 sekunder, efter at de er kommet ind i anordningen. De skal transporteres så hurtigt som muligt fra indgangen til det sted, hvor CO2-koncentrationen er størst, og de skal være i kontakt med gassen i tilstrækkelig lang tid til at sikre, at de forbliver bevidstløse, indtil de er blevet aflivet.
På de danske slagterier kalder man gaskammeret for "elevatoren", eftersom det ikke giver dårlige associationer. I hold på seks til otte ad gangen bliver grisene skubbet op i en ståltank og videre ind i elevatoren. Herefter sænkes de ned i dybet, hvor kuldioxid får dem til at miste bevidstheden. Nogle få minutter efter ruller svinene ud i den anden ende af ståltanken. Livløse og uden reflekser, men stadig med bankende hjerter.
Kroppene hænges derefter op i kroge i bagbenene og trækkes via kæder i loftet til aflivningen. Grisene stikkes dybt i halsen med en skarp kniv og tømmes for blod før de når at komme til bevidsthed.
Som et lille kuriosum kan det nævnes at grisene kvæles i et lydtæt gaskammer, så slagteriarbejderne ikke kan høre grisenes skrig.
