Kontrol er vejen frem. Lovene skabes ud fra et princip om at de skal være uoverskuelige.
Mennesker har ikke brug for hjælp, hvis ikke de selv kan betale. Hvad skal førsteholdet med alment boligbyggeri – det øger bare udgifterne.
I stedet for at møde problemerne skubber de dem foran sig, altid et skridt bagefter og to skridt foran. Visse ansigter ser parnasset helst ikke på, medmindre det lønner sig.
Eliten har taget magten og tørrer røv i Grundloven. De er alle i hver sin båd og strømmen regulerer de selv.
Tiden arbejder for toppen af klassen. Vi andre kommer i lænker – før eller siden.
”Die Oberklasse” har opdaget et slip på fem centimeter og leger jorden er giftig.
**********************************************************
En vigtig del af fællesskabstanken er den broderlige forpligtelse til at dele goderne mellem alle fællesskabets medlemmer, uanset hvor dygtige eller betydningsfulde de er.
Derfor er fællesskabsidéen en “filosofi til de svage”, dvs. den gruppe som ville gå til grunde, hvis og såfremt tanken om, at mennesker kun har gjort sig fortjent til det, de har opnået ved egen kløgt og kraft, bliver normen.
Forestillingen om at fortjenesten, og kun fortjenesten, skal belønnes, bliver hurtigt omarbejdet til et selvforherligende frihedsbrev, ved hjælp af hvilket de magt- og succesfulde kan bevilge sig selv rundhåndede tilskud af de sociale midler.
Det samfund, som er åbent for alle talenter, bliver praktisk talt snart til et samfund, hvor et individs manglende evner til at udvise særlige færdigheder dømmer det til et liv i underkastelse.
Derfor er fællesskabsidéen en “filosofi til de svage”, dvs. den gruppe som ville gå til grunde, hvis og såfremt tanken om, at mennesker kun har gjort sig fortjent til det, de har opnået ved egen kløgt og kraft, bliver normen.
Forestillingen om at fortjenesten, og kun fortjenesten, skal belønnes, bliver hurtigt omarbejdet til et selvforherligende frihedsbrev, ved hjælp af hvilket de magt- og succesfulde kan bevilge sig selv rundhåndede tilskud af de sociale midler.
Det samfund, som er åbent for alle talenter, bliver praktisk talt snart til et samfund, hvor et individs manglende evner til at udvise særlige færdigheder dømmer det til et liv i underkastelse.
