Man kan selvfølgelig drage den slutning, at verden overvejende er som medierne beskriver den, og på sin vis er det også sandt, fordi medierne gennem deres beretninger udfylder og leder verden. Men de skaber en historie om verden der gavner dem selv og den historie er falsk. Falsk fordi menneskene og verden ville se anderledes ud, hvis de ikke blev afgrænsede, omtalt og fortalt af medierne.
Eksemplerne er til at få øje på når det drejer sig om mediemagt. Mediemogulerne har produkter som de vil sælge til os gennem tv-programmer, reklamer og nyheder. I takt med at deres indflydelse på mediebilledet forøges, vokser deres økonomiske overskud, hvilket er med til at gøre dem rigere og mere egenrådige.
De folkevalgte politikere kan godt se hvad vej vinden blæser. Det er sjældent politikerne lægger sig kraftigt ud med medierne og stiller spørgsmålstegn ved strukturerne. Sandheden bliver derfor ensidig og politikerne fremfører ikke andre meninger, end dem som medierne vil bruge.
Det passer sikkert konglomeraterne godt at de fleste europæiske landes regeringer og USA’s regering snakker om individets krav på frihed til at vælge, men det er også i tryg forvisning om at kampen for menneskets frihed er blevet kommercialiseret. Frihed defineres nu som frihed til at vælge produkter, pension, læge og tv-kanal.
Et andet beskæmmende problem er kravet om øget økonomisk overskud i mediekoncernerne. Selvfølgelig har der altid været penge i medierne, men det nye er at ejerne forlanger et enormt afkast på deres aviser og tv-stationer.
I jagten på synergieffekten bliver etik og moral af sekundær betydning. Arbejdsstyrken blandt journalisterne falder og aviser og ugeblade lukkes. Færre journalister kommer til at producere et øget indhold og det siger nærmest sig selv, at kvaliteten af stoffet vil falde yderligere, mens de virkelige tabere bliver læserne og seerne.
Den afgrundsdybe kløft der skiller ordene sandt og falsk har mediemogulerne bygget en bro over, som de krydser efter interesse og behov. I kraft af deres økonomiske magt skaffer de sig politisk magt og går dermed fra at være formidlere af nyhedsstof til potentielle folkeforførere.
Når medierne bliver brugt af deres ejere som afsæt til at propagandere, kan man ikke andet end at blive forstemt. Det er skamløs udnyttelse af både de aktive brugere og af medierne selv. Så hvis producenterne af nyhederne fremover skal komponere en fordrejet virkelighed, fordi de tjener nogens særinteresser, så er avislæserne, tv-seerne og radiolytterne ilde stedt.