Talemåden har sit udspring i en hændelse som fandt sted i starten af 1770'erne. Episoden involverede den landsforviste Dronning Karoline Matilde samt hendes unge elsker, og forløb nogenlunde sådan her.
Dronningen levede i landflygtighed i byen Celle(Tysland) som straf for sit forhold til Struense. Hun havde dog friheden til at rejse rundt i andre europæiske lande, hvilket hun benyttede sig af.
Elskeren ville en dag overraske den unge dronning og gemte sig derfor i skabet i hendes soveværelse. Uheldigvis var Karoline dagen før påbegyndt en længere rejse, hvilket ikke havde gjort noget videre, hvis ikke det havde været et jalousiskab, som netop ikke kan åbnes indefra.
Hvad den unge elsker tydeligvis ikke vidste, var at jalousiskabet blev udviklet af Leonardo da Vinci, imens han tjente under den skinsyge hertug af Milano, Ludovico Sforza.
Det er indrettet med en låge der rulles op og ind i skabet, men når den specielle låge er trukket ned, bliver det umuligt at åbne skabet indefra. Dermed kunne hertugindens elskere ikke gemme sig i skabet, indtil det var muligt at komme væk fra soveværelset.
Den landsforviste Dronning Karoline Matilde kom først hjem til Celle efter seks måneder, og da hun åbnede skabet havde rotterne ædt alt andet end skelettet.
Skeletter i skabet blev hurtigt derefter et udtryk for en utro hustru, men i dag bruges det som sagt om personer, der skjuler ubehagelige hændelser for omverdenen.
