Bastart Inc.: Maskefald og strithår, Komposition I

Bastart Inc.

Dette er et kampskrift for retten til at fantasere frit. Et feltslag mod indskrænkninger, skabt af folk der ikke forstår at magi er uløseligt forbundet med virkelighed.

Ved at kravle væk fra mangetydigheden og ind i en mere eller mindre autoritær sindelagskontrol, mister vi evnen til at bruge vores instinkter og intuition. Resultatet bliver et livløst samfund, hvor retten til forskellighed og kravet om mangfoldighed, bliver underlagt en rigid og stigmatiserende normdannelse.

Vi lader os spinde ind i et net af forløjede udmeldinger om hvor godt det står til med vores habitus, men samtidig sløres vores kritiske sans - og vor indre beskaffenhed forfalder. Slides ned af dumhedens vinde, der trækker et ondsindet spor gennem menneskets hjerne - og efterlader os med intet andet end reminiscenser af en virkelighed fyldt med drømme. Dermed reduceres vi til at handle uden brug af viljen eller vor sunde fornuft.

I det lange løb kan denne trang til orden og kultivering resultere i at vi accepterer formtvang af menneskets indre. Og dermed kommer vi til at overskride tærsklen til det ligegyldige og det ondsindede. Så vågner vi en dag op til et samfund hvor vi risikerer at at have udviklet os til åndelige krøblinger, der fortvivlet og vagt erindrer hvordan det var at fantasere og drømme.

Derfor starter ArtForBastards / Bastart Inc. et oprør mod konventionerne. Et oprør hvor leg, fantasi og lyst er revolutionære handlinger. Så giv slip og rul rundt. Det kan umuligt blive værre.

Bastardens lov

§ 1 Borgerne har ret til at forene sig i fællesskaber, for at dyrke fantasien på en måde der stemmer overens med deres drømme.
F.eks. drømmen om en orden, hvor træernes blade falder opad.

§ 2 Ingen er pligtig til at yde personlige bidrag til nogen anden eskapisme end den, som er hans egen.

§ 3 Ingen kan på grund af sine indre anskuelser eller trang til virkelighedsflugt berøves adgang til den fulde nydelse af
borgerlige og politiske rettigheder.

§ 4 Til fremme af almenvellet bør det tilstræbes, at enhver arbejdsduelig borger har mulighed for at drømme på vilkår, der konsoliderer hans tilværelse.

§ 5 Borgerne har ret til uden forudgående tilladelse at samle sig bevæbnede med tankens frihed, for at dyrke sjælens liv.
Forsamlinger under åben himmel kan forbydes, men ingen kan forbydes at gro vinger.

§ 6 Den personlige frihed er ukrænkelig. Ingen borger kan på grund af sine instinkter eller private iagttagelser underkastes
nogen form for frihedsberøvelse. Så længe disse ikke skader andre.

§ 7 Alle indskrænkninger i den frie vilje eller forsøg på at påtvinge menneskets verden forudsigelighed og ensartethed forbydes. Ingen er forpligtet til at stole mere på det almindeligt anerkendte, end på sine egne fornemmelser og mønstre.

Fribytter - Tom Kristensen

Er en Fribytter ikke en Sejler,

der flakker fra grønt til rødt

og vaagnende stirrer mod Livet,

men søvnigt mod alt, som er dødt?

Og ligger han ikke og døser

i læ af Latinersejlet

og ser paa de vilde Lande,

som i Havet staar omvendt spejlet?

Er en Fribytter ikke en samler,

der spejler Alverden lyst:

‐ Den kalkhvide Havneby kravler

fra Havet mod blaa Bjærges Kyst!

‐ Af Templernes knaldrøde Porte

bedaares de sorte Svaner!

‐ Den solhvide Sky forfølges

af de hidsige, mørke Traner!

Er en Fribytter ikke en Drømmer

med Sind som et Vands Metal

og Syner som Frugtræers Blade

i drejende, funklende Fald?

Og blir ej den spejlblanke Flade

at Drømmenes Aande dugget,

naar Frugttræers hvide Blade

paa et sølvstille Vand bliver vugget?

Er en Fribytter ikke en Skaber,

der kæntrer med sjæleblank Ro

for atter at støbe sig Syner

med lysere, farverig Tro,

for atter med voldsomme Hænder

af skabende Evne krummet

at slynge sin indre Verden

med dens Flammehjul ud i Rummet

Maskefald og strithår, Komposition I - V