Mænd i faste forhold har små hunde... De fleste tæt
på hjernedøde... Men alle med velplejede skæg...
Alfahannerne tjekker spejlbilledet i butiksvinduerne...
retter på slipset... og nyder synet af den tætsiddende
Hugo Boss jakke... Med nypudsede Berluti lædersko
trækker de igennem byen... Velduftende... men sygeligt
selvoptagede... Det er form uden indhold...
Jeg er en blanding mellem Doberman Pinscher og
Golden Retreiver... Min hund er en lille Boston Terrier...
og hun er bare så sød... Briller på... doktorgrad i
lommefilosofi... briller af... gadedreng med hul i lommen...
En lille lort fra rendestenen... båret frem af en uforudsigelig
livsgnist... Født som taber... Det ufuldendte nul på gåtur
med hunden...
Mænd i faste forhold har små hunde... Penge på kortet
og guld i skuffen... Ud at spise fint... peger på den dyre vin...
Kristian von Hornsleth på væggene... og en sund interesse
for avanceret gastronomi... Søndag formiddag går de i
Fitness World... Ryster proteindrikken ekstra godt... Knuser
blå pille... knuser lyserød pille... moser en banan og blander
det hele i en Red Bull... Hvad indad tabes skal udad vindes...
Jeg hænger ud foran købmandens butik... Har fire streger
Jeg hænger ud foran købmandens butik... Har fire streger
mel... gemt væk bag panelerne... og en slave-whiskey i
skabet... Altid klar til at invitere det dårlige selskab indenfor...
Klap i hænderne hvis du også er en stodder fra en anden
verden... en uregerlig vovse i en slagterbutik... der gnaver
ben og drikker sjusser af en skål... Livet slider når man
brænder foran det tomme mål... igen og igen...
Mænd i faste forhold har små hunde... Halsbåndet er Dior...
og godbidderne importeres månedligt fra Harrods i London...
Her snobbe-snuses helst kun opad... i en verden af glitrende
floskler og absurde dresscodes... De har store drømme om
engang at slentre gennem New York... med et Black American
Expres.... Mens duften af selvforherligelse fortryller deres sind...
Blinde for den lurvede degeneration... som kun fører til idioti...
I snor gennem byen med Boston Skønhed Nummer Et... Mit
kvælerhalsbånd slår gnister når solen rammer stålet... rifter
på min hals... Vi boogie woogier over i parken... til lyden af
byens beat... En improvisation i fem fjerdedels takt... Horn...
støj... Intuition... kaos... Hallucinationer... lyskurv i flammer...
Kirkeklokkernes klange... højsange og ligsalmer...
Hundens gøen... Køterens bjæffen...
Mænd i faste forhold har små hunde... Med næsen i sky...
Mænd i faste forhold har små hunde... Med næsen i sky...
og luksus-kaffe i papkrus... trækker de hjem mod slottet...
Prinsessen i sengen... med Airpods i ørerne... forkælet og
lunefuld... Snakker hende efter munden... Meyers brød på
bordet... Hunden knurrer... Fanget i trædemøllen... i en
uafbrudt cyklus af trivielle gentagelser...
Vi går i adstadigt tempo... gennem skyggefulde alléer... Pause
på en gammel bænk... det er hviletid for sjæl og krop... Vuffer
slubrer lunkent vand fra flasken... Ølkapsel flip flopper i luften...
Endnu en uge hvor jeg har spildt mine dage og penge...
Røgen fra smøgen danser dovent i varmen... Vi er hensunket
i uvirksomhed... Glemmer tid og sted...