De 3 Uhyrligheder

Propaganda, terror og konspirationsteorier… De 3 uhyrligheder 


Konspirationsteorier opstår oftest ved at forskellige enkeltdele, brudstykker af teorier, løsrevede postulater og selektive udsagn, sættes sammen på ny og bliver en sandhed. Til trods for at disse teorier næsten altid fremkommer ud fra hvad der passer ind i folks forståelsesramme, eller hvilke, mere eller mindre, tvivlsomme sandheder de gerne vil overbevise sig selv og andre om. Nærmest ligesom masseproduktion, der er kendetegnet ved fremstilling af enkeltdele, som siden samles i dertil indrettede værksteder ud fra hvad der lige taler til producenten og forbrugeren. 


Propagandaen og den totalitære politiske virksomhed - såvel som forfølgelsen og undertrykkelsen - benytter også ovennævnte system. Propagandaen spreder ufuldstændige sandheder, seriefremstillede og i enkeltdele, længere fremme organiseres fragmenterne og forvandles til politiske teorier. Eller indrettes til at passe ind i obskure religioner og alternative miljøer, hvor folk er drevet af en trang til at tro på en alvidende gud, eller en ekstra dimension og åndelig kraft.


Terroren følger også samme princip. Fordumsfuld som den er overfor rationelle argumenter. Ofte starter terroren med at forfølge ét bestemt segment i befolkningen. Ondskabsfuldhederne indledes mod isolerede grupper - racer, kvinder, klasser, anderledes tænkende og udstødte, indtil den lidt efter lidt rammer alle. Til at begynde med ser mennesker ligegyldigt på hvordan andre sociale grupper tilintetgøres, eller også tager de del i grusomhederne og øger dermed det indbyrdes had. Men med tiden kommer der flere og flere medskyldige. Og skyldfølelsen, der allerede er ved at være tyndslidt, smuldrer og bliver til små kondenseringer af medlidenhed. Indtil næstekærligheden er reduceret til et skelet, et indholdsløst ord vi kan udtale, men ikke kender betydningen af. 

Fuldstændig som propagandaen og konspirationen der får sit eget liv, og lokker folk ind i en forvrænget og usandsynlig begrebsverden. En verden der oftest er intolerant overfor anderledes tænkende - og hvor indbyggerne ikke er intereserede i diskussionen, men kun har øje for omvendelsen.


Konspirationsteorien, terroren og propagandaen, de tre uhyrligheder, bliver snart generelle. Som en altomfattende masse af usandheder, forkvaklede holdninger og fordækte teorier, bevæger de sig blindt mod afgrunden. Mens de opsluger alle de møder på deres vej. En treenighed af rædsel og dumhed, uvidende om al den snævertsynethed og sandhedsnedbrydende illusion de bærer med sig: nu findes der kun forfølgere og forfulgte. 

Forfølgeren kan på den anden side hurtigt blive forvandlet til en forfulgt, dertil behøves blot en omkobling af den politiske mekanik, en regulering af nogle møtrikker i de herskende ideologier. Eller at nogen overbeviser os om at skruen kan løsnes på velfunderede videnskabelige teorier, selv om vi egentlig godt kan mærke at maskineriet bliver mere vakkelvornt - og nu frembringer et andet slutprodukt. 

Så længe de tre uhyrligheder får lov til at styre fremstillingsmetoden vil de producere giftige tankeprodukter, der slører vor fornuft og skygger for klarsynet. Og nærmest ingen kan undgå denne grusomme dialektik. 


Konspirationsteorier, propaganda og terror er en symbiose, en sammensmeltning, og på alle måder er de afhængige af hinanden. For de næres alle tre af frygt, vokser og forgrener sig i uoverskuelige og dunkle mønstre, hver gang rådvildheden overmander mennesker. Mennesker der søger efter meningen med livet - i manglende erkendelse af at der kun er én mening med livet, nemlig livet selv. 



INTERNETTET - Misinformation og falske påstande 


Internettets vidtforgrenede og uoverskuelige vidensbank er blevet en skatkiste af absurditeter og falske påstande, hvor de tre uhyrligheder trives og vokser i styrke. Internettets mange faldgruber fremstår som en moderne Pandoras Æske. En æske der virker tillokkende fordi den er mystisk - og potentielt kan indeholde alt hvad man kan fantasere sig frem til, eller har brug for til at understøtte en bestemt overbevisning. 

Vi søger efter argumenter der taler ind i den verden vi gerne vil tro på, selv om argumenterne oftest bruges til at modulere og korrumpere den sunde fornuft. Og manglen på kildekritik avler rabiate og forskruede teser, der forsøger at indfange det rationelle argument i i fælder - så det kan underkastes en tro eller en tvivlsom overbevisning. 


Jeg har ikke fidus til begreber som hybris og nemesis, og vil altid opponere mod den brogede forsamling af mennesker der tror på skæbnen, mens de benægter tilfældighederne, fordi de ikke harmonerer med deres overbevisninger. Alle de mennesker der afviser vilkårligheden - og som er nødt til at bygge altomspændende fælder, som de kalder Gud eller kosmisk åndelighed. Mens de tilsidesætter de reflektioner og den stringens som findes i evidensbaseret videnskab.  

Det er en broget forsamling af mennesker der sidder og betragter fælderne, hvori de fastholder tilfældet, og undres over det hvileløse bytte. Og selv om de glaner på fælderne i dagevis, fatter de ikke at dette bytte er menneskene selv. 


Landsbytosserne er flyttet ind på internettet. Ja faktisk kan man hævde at de er igang med at kolonisere cyberspace. De forsøger at udrydde fornuften, ofte i et blindt raseri mod alt det der er veldokumenteret og som der er videnskabelig evidens for. Internetkrigerne trives med den lunefulde tilsidesættelse af regler eller praksis. Og de oversvømmer internettet med falske udsagn, forskruede postulater, hadefulde udtalelser og ekstreme synspunkter. 

Eksemplerne er mange, og umulige at redgøre for i dette skriv. Men konklusionen må være at vi altid faktatjekker information vi graver frem fra internettet. At vi bevarer den kritiske sans og tager os god tid til at søge viden længere væk fra internettet. F.eks. i lærebøger og faglige værker, hvor der oftest ligger årevis af dybdegående forskning bag - og hvor erkendelsesteoretiske metoder ligger til grund for alle udsagn og teorier. 

Selvfølgelig skal vi være åbne for nye tankegange, teorier der udfordrer det gængse og fastforankrede. Men det skal ikke ske mens vi er i vores følelsers vold, eller fordi vi vil presse vores egne overbevisninger igennem for enhver pris.


Vi kan finde mange versioner af “sandheden” når vi googler information på nettet eller ser videoer på YouTube. Der er utallige eksempler på wikipedia-sider, som popper op med udsagn der hurtigt viser sig ikke at være valide. Så bliver de lukket ned, hvorefter internetkrigeren laver en ny wiki-side med sine forskruede holdninger. Den bliver så også faktatjekket af folk med reel viden på området…og lukket igen. Og sådan kan falske påstande - og tåbelige teorier - leve og dø i en uafbrudt cyklus af manipulation og forløjethed.



PANDORAS ÆSKE - Pseudovidenskab og Foregøglede udsagn… 


Nu er spørgsmålet om ikke det er for sent at lukke æsken inden håbet flyver væk? 

Proppen i krukken er taget af og ud er fløjet en sværm af udsagn og teorier, hvor man kan håndplukke lige det som taler ind i ens overbevisning. Men lad os nu slå fast at overbevisninger nogen gange er at sidestille med tro. Ikke viden. 


Terror, konspirationer og propaganda fungerer på flere niveauer. De tre uhyrligheder benyttes af alle sociale klasser og er med til at slå en kile ned igennem det som kan samle os - og med tiden gør den enhver diskussion nytteløs og farlig. 


Der er mange eksempler på at folk vender det døve øre til, de går enøjede ind i en overbevisning og fremtrækker de brudstykker som passer med deres unuancerede verdensbillede. Læs selv nærmere om fantaster, der kalder sig videnskabsfolk eller hævder at stå i kontakt med en højere åndelig magt - og dyk ned i deres skamskudte teorier, der stadig får nyt liv på internettet. Selvudnævnte guruer der nærmest er guder indenfor den spirituelle verden. Eller pseudovidenskabsfolk der bruger uanede mængder af energi og tid på at fremføre teorier, der kan forene det spirituelle med konkret videnskab indenfor fysik og biologi. Deres idéer popper op igen og igen, understøttet af det der på overfladen ligner veldokumeterede påstande. Men kradser man lidt i overfladen falder deres teorier fuldstændig fra hinanden, og det fremgår tydeligt hvor åndssvage deres antagelser er. 


Eller mennesker der fører sig frem med fine, men selvopfundne titler, uden at de har en skid at have det i. Eller bruger deres position til at forfalske data og teorier. Sådanne pseudo-videnskabelige selvudnævnte eksperter har ofte en noget lempfældig tilgang til brug af data, samt hvordan de fortolker tekster og tal. Alligevel kan en del af dem oparbejde et stort antal følgere på internettet, som læser lige ind i den fortolkning hvor deres tro kræver at blive underbygget af facts og plausible diagrammer. Problemet er bare at disse er udfærdiget af selvudnævnte profeter, falske guruer og personer der kalder sig eksperter, men som igen og igen bliver modbevist af folk der kan pille deres forklaringer fra hinanden. 



TRO er Mysticisme - Guder og spiritualitet er en social konstruktion


Guderne er menneskeskabte. De er en konstruktion som vi har bygget af mange grunde. Mennesket har altid kreeret guder og myter, helt tilbage fra vi udviklede de første sprog. Helt fra de første uskyldige ideer om hvorfor træerne vokser og regn bliver til sol, til vi begyndte at indføre religiøse dogmer og regelsæt, der sidenhen er blevet brugt til at fastholde mennesker i et system, hvor de ikke kan udfolde sig eller foretage visse handlinger, fordi der så er en straffende gud og en forståelse af at man ikke kommer i paradis. 


Religioner og mange New-Age bevægelser er oftest intolerante overfor anderledes tænkende. Fordømmende og blinde for det faktum, at deres overbevisninger skygger for den sunde fornuft. De ryster på hovedet af os der insisterer på at områder som biologi, fysik og andre naturvidenskaber må ligge til grund for en fælles forståelse af hvordan tingene har udviklet sig. Samtidig er deres tolerancetærskel tit en ret flydende størrelse, hvor de nærmest synes det er lidt synd for os der ikke har “set lyset”. Argumenterne er ofte forbundet med en mængde ord opfundet til lejligheden: Så er vi “lukkede” i modsætning til “åbne”, både overfor deres argumenter og den spirituelle verden. Så bærer vi nogle traumer med os, der gør at vi ikke kan se lyset (læs: ikke er til fals for deres vrøvlerier og konklusioner). Stiller man spørgsmålstegn til deres holdninger, eller kommer med argumenter der piller deres overbevisninger fra hinanden, kigger de på en som om man er fortabt - og ser ud som om at de tænker, at vi lever et fattigt liv. Det er efterhånden håbløst at indgå i dialog - og dermed kan man konstatere at vi ikke engang har håbet tilbage. Det slap også ud af æsken sammen med alle dårligdommene. 


Jeg fornægter ikke den åndelige side. Vi har ånd og sjæl, men de sidder i hjernen. De er tankespind skabt af vores fantasi, fordi vi har brug for begreber der forklarer det uforklarlige. 

Langt de fleste har oplevet noget mystisk eller haft hændelser der har virket ubegribelige. Men det må ikke blive en katalysator for argumentet om at der er en åndelig/spirituel dimension, som vi har været i kontakt med. Eller til en påstand om at der eksisterer spøgelser og genfærd. Måske er det elektriske ladninger, kemiske forbindelser der påvirker vores hjerner? Måske er det små-psykotiske oplevelser, der bliver fortolket som reelle. 


Når snakken falder på berebet “Lucid Dying”, hvor mennesker - efter de er blevet genoplivet fra døden - har fortalt om hvordan de har set et lys, er der ingen grund til at betvivle at de har haft en reel oplevelse. Og jeg er klar over at både religiøse og ateister har haft disse oplevelser. Men jeg betvivler at det skulle være et bevis for et efterliv, et paradis eller et nirvana. Og er alle dødsoplevelser ens? Hvor er beviset for det? 

I øvrigt! De kom jo aldrig hele vejen. De nåede ikke at opleve hvad der sker når de rent faktisk er forbi det første punkt. Hvad sker der med lyset bagefter? Måske bliver alt bare sort igen, når alle neuroner slukkes helt. Måske oplever de lyset fordi de altid har ønsket det og har podet deres hjerne med idéen om et efterliv. Om de så ville anerkende det behov overfor omverdenen eller ej. 


Tanken om et efterliv eller reinkarnation har en dragende effekt på mange mennesker - og nærdødsoplevelser og Lucid Dying bliver brugt som udokumenterede beviser på at der er en form for liv efter døden. Men sandheden er at hjernens kompleksitet er noget der stadig forskers intenst i. Vor hjerne består af cirka 100 milliarder nerveceller (neuroner). Alle neuronerne er forbundet i et avanceret netværk, hvor hvert enkelt neuron kommunikerer gennem synapser med alt fra 5000 til 10.000 andre nerveceller - og sender et tilsvarende antal beskeder afsted til andre neuroner. Hjernen er derfor et nærmest ufatteligt komplekst netværk, som på mange måder stadig er en uberørt og uudforsket verden.

Mit bud er at fremtidens hjerneforskere får endnu flere beviser der understøtter nye opdagelser om hjernens kompleksitet - og hvad hjernen er i stand til, både på et intellektuelt niveau, men også når vi har oplevelser der er uforklarlige. 



AFSLUTNING - Anekdoter bliver taget for gode varer - Den virkelige verdens magi


Et skeptisk mundheld siger: “Ekstraordinære påstande kræver ekstraordinære beviser”. Og sagen er, at  vi endnu har til gode at se de ekstra-ordinære beviser for de ekstraordinære påstande. Bare fordi vi ikke kan forklare et fænomen, betyder det ikke at alle mulige forklaringer er lige plausible. Og det er altid en fatal fejlslutning at bygge konklusioner på fornemmelser, frygt, håb eller ønsketænkning. Konklusionerne må altid stå i venteposition, indtil der er sikre metoder til at konkludere det ene eller det andet. Sådan en tankegang er fundamental for al sund skeptisk tænkning - og et fremherskende princip for al videnskab, hvis frembringelser har tjent menneskeheden vanvittigt godt.

Men vi er i stedet endt et sted hvor vi lader os forblænde af anekdoter. Fornuften bliver en inferiør detalje, og følelserne fremstår enerådende og ude af kontrol. Fantasien buldrer afsted, mens ræssonementet og de eftertænksomme udtalelser bliver latterliggjort og skreget af. 


I min optik saver vi den gren over vi selv sidder på når den sunde skeptiske sans, der er vigtig for os alle sammen i mange forskellige facetter af vores liv, bliver underlagt rigide og agressive holdninger. Holdninger som skabes af terrorister, propagandister og konspirations-teoretikere, der ikke er interesserede i en rationel diskussion om det der faktisk kan bevises. 

Men det er ikke det eneste jeg opponerer imod. For sund skepsis kan også være en katalysator for dyb spiritualitet. Hvorfor behøver vi at opfinde mysterier, når der er masser at vælge imellem blandt videnskabens opdagelser og uløste gåder? For eksempel bevidsthedens paradoksale natur, livets oprindelse, arternes udvikling og universets mange hemmeligheder. Hvorfor er det nødvendigt at tro på en gud og skabe spiritiuelle luftkasteller, eller fremsætte udokumenterede påstande? Den virkelige verdens magi kan sagtens tale for sig selv. 



Appendiks: Når pengene taler, tier sandheden… 


Både indenfor terrorvirksomhed, propagandistisk fremfærd og i de konspiratoriske og religiøse miljøer er der dog en anden fællesnævner som driver værket, og det er penge. Læg i øvrigt mærke til, hvordan disse miljøer er åbenlyst filtret ind i hinanden. 


Tv-evangelister tjener enorme formuer på udsatte grupper, ved at opfordre til at donere penge til (fri)kirker og trosretninger. Måske ud fra devisen om at man kan købe sig til aflad? 

De tjener penge på en illusion, hvor deres selverklærede ophøjethed får overbevist følgerne om at deres prædikant har en direkte kontakt med en gud, eller en profet.


Det samme scenarie udspiller sig når selvudnævnte guruer fører sig frem. 

De slår en klo i søgende og håbefulde mennesker og opfordrer dem til at købe sten med helende kræfter, eller figurer der kanaliserer energi og overskud ind i disciplens liv. Alt i mens de selv dyrker en luksuriøs tilværelse, som i bund og grund er fuldstændig løsrevet fra de overbevisninger som de prædiker. 


Og sådan er det også med Pseudo-videnskabsfolk der tjener millioner på You-Tube kanaler og andre sociale medier. De skriver bøger og holder foredrag om deres overbevisninger og amatøragtige teorier. Og folk der søger svar udenfor det rationelle argument labber det i sig. 


Der er mange penge i konspirationer og i terror. Enorme pengebeløb bliver tjent når fantaster, i kraft af deres ord og manipulerende handlinger, får følgere og disciple. 

Problemene ved denne fremfærd er mange, for de destabiliserer institutioner og velfunderede teorier. De spreder løgne hver gang de kan opnå personlig vinding, selv om konsekvenserne er uoverstigelige. 


Det er en stor og indbringende forretning, hvor enorme pengebeløb bliver tjent på hokus pokus-udsagn, som forblænder de mennesker der leder efter en mening med livet, eller dem som søger svar på det uforklarlige. 


Når pengene taler, tier sandheden. 


————


(I løbet af dette skriv har jeg bevidst ikke nævnt navne på hverken selvbestaltede guruer, pseudo-videnskabsfolk eller andre konspirationsteoretikere. Men det kommer til at ske i en anden tekst)