Ikke den smukkeste teenager

Jeg var nok ikke 
den smukkeste teenager nogensinde
men jeg var ikke en man ku binde
Folk sagde jeg var en looser
som en doozer
For alle de tårne jeg byggede op 
blev spist af en Fraggelkrop
Morfar var en skrøbelig snoozer
Farfar psykopat og en beruser
Ikke så underligt 
at jeg blev et mærkeligt barn 
af alle de sinkaduser

Stanken fra 80'erne 
hænger stadig i mine næsebor
minder mig om tiden 
med vikle-batik og kakkelbord
Ungerne i gården og på gaden
Graffiti på facaden 
snart havde vi balladen 

Der var folk i lacoste og kappa
Pastelfarver og skulderpuder 
var der nok af 
Dumsmarte yuppi-drenge og piger 
der elskede lyden af spir 
- lavet af glitterpapir

Så Jeg trak læderjakken på 
og flashede det røde foer
nittebælte, Iggy Pop - og en gruppe 
der råbte bøsserøv i kor
For mange fjolser med digitalure 
og optagebånd
fyldt med tal og musik uden ånd 
Hitlister med Rick Ashley 
og Samantha Fox 
indtil rocken gik løs på Billboard 
som et paradoks 

Guns'n'Roses 1988 - september 10  
Billboard nummer 1 - en guitarsolo 
fra helvede og paradis af ren magi
Sweet Child O'Mine frrendestenen
Fem glam- og sleeze rockere på scenen
Tigerstribede tights, bandana, højt hår 
og flashy smykker
En flaske Jack Daniels i hånden 
og stjernenykker 

Mig og mit slæng tog stilen til os 
for vores identitet var bygget
til et liv i trods
Grønjakker og skinheads 
jagtede os igennem byen
Blåt øje og knojern på kæben 
var debuten
Men grundstenen til et voldsomt liv 
med punk og rock var blevet lagt
Senere kom dancehall musikken - 
en 18 tommers bas 
fra en revolutionær supermagt

RUN DMC samarbejdede 
med Aerosmith
resultatet var beskidt dynamit
Walk this Way tilsat et tungt beat
Mit hjerte for fuld speed 

Jeg var nok ikke 
den smukkeste teenager nogensinde
men jeg var ikke en man ku binde
Folk sagde jeg var en looser
som en doozer
For alle de tårne jeg byggede op 
blev spist af en Fragglekrop
Morfar var en skrøbelig snoozer
Farfar psykopat og en beruser
Ikke så underligt 
at jeg blev et mærkeligt barn 
af alle de sinkaduser

De pæne piger dånede 
når Wham-drengene sang 
Careless Whisper
Mens de usikre drenge drak clearasil 
mod deres bumser og blister

Flere knækkede nakken 
på at ramme moden
Logoer oversvømmede kommoden 
Det var tiden hvor basketstøvler 
gik rundt med små konfirmander
der smed om sig med tyvekronesedler 
som nyrige fabrikanter 

Vores forældre spiste lørdagskylling 
og holdt vilde grisefester
Hvor stanken af grøn cecil, spildt campari 
og friturestegt camembert 
hang i deres gæster
Det var en tid hvor bastarden stak af 
fra lommepenge og lørdagsslik
Vendte sig væk fra moviebox 
og lyserød lambrusco på et øjeblik

Nu er tiden en anden
tyvefemten for fanden 
Væk er Erhard Jacobsen og Poul Schlüter
erstattet af endnu flere proselytter 
De trækker i skræddersyede habitter
men jeg tømmer to liter 
og deler smøger med en spritter

Alt er det samme og intet er som før
Glemmer stadigvæk billetten
stikker af fra en kontrollør
Leger superhelt og tjatter til en bold
Fjorten eller fyrre - stadig en Styrvolt

Råg og Rul i radioen - jeg er stadig analog
Stadig i live selv om jeg læste min nekrolog
En stodder fra en anden verden
en løjser af rang
En der havde problemer med at se forskel 
på ret og vrang
Kom kun modvilligt ind i Dannevang
min mor sir at jeg blev taget med tang

Jeg var nok ikke 
den smukkeste teenager nogensinde
men jeg var ikke en man ku binde
Folk sagde jeg var en looser
som en Doozer 
For alle de tårne jeg byggede op 
blev spist af en Fraggelkrop
Morfar var en skrøbelig snoozer
Farfar psykopat og en beruser
Ikke så underligt 
at jeg blev et mærkeligt barn 
af alle de sinkaduser